Spørgsmålet ”Hvem er Jesus?” er blevet stillet igen og igen, lige fra før han blev født, mens han levede til i dag ca. 2000 år senere. Mange har prøvet at give deres bud, men det mest dokumenterede svar, vi kan få, findes i Bibelen. Vi skal nu lade flere af Bibelens hovedpersoner udtrykke med egne ord, hvem de siger, Jesus er.

Hvem siger Gud, Jesus er?
Hvem siger Djævelen, Jesus er?
Hvem siger Disciplene, Jesus er?
Hvem siger Jesus selv, han er?

Der er flere steder i Bibelen, hvor Gud enten direkte eller ved sine engle taler om Jesus. Det første tidspunkt er, da englen Gabriel fortæller Maria om, at hun skal føde Jesus: “Du skal føde en søn, og give ham navnet Jesus” – “Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone, og han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige!” – “Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds Søn!”(Luk. 1, 31-35)

Det næste sted, hvor Gud taler om Jesus, er da englen forkynder det glædelige budskab for hyrderne på marken: “I dag er der født jer en frelser i Davids by. Han er Kristus, Herren.” (Luk. 2,11) Englen udråber Jesus som frelser og Kristus, som betyder “Den Salvede” og svarer til udtrykket Messias.

Dette var altså 2 gange, hvor Gud talte om Jesus gennem sine engle. Men andre gange taler han direkte. Første gang er lige efter Jesu dåb, hvor Helligånden stiger ned over Jesus i form af en due og der lyder en røst fra Himlen: “Du er min elskede søn. I dig har jeg fundet velbehag.”(Luk 3,22). Anden gang ved “forklarelsen på bjerget”, hvor der lyder en røst fra skyerne: ”Det er min udvalgte søn, hør ham!”(Luk. 9, 36)

Hos Gud er der ingen tvivl. Denne Jesus er Guds udvalgte og elskede søn, han skal være konge og regnes for hellig.

Ja selv Djævelen har en mening om, hvem Jesus er. Han udtrykker det enten selv eller gennem sine dæmoner. På det tidspunkt, hvor Jesus er gået ud i ørkenen og har fastet i 40 dage og 40 nætter, kommer Satan til ham og siger: “Hvis du er Guds Søn, så sig til stenen, at den skal blive til brød.”(Luk. 4,3) Selv om Djævelen ikke siger det lige ud, så ville han ikke spørge på denne lumske måde uden at vide, at Jesus er Guds søn.

Der gives flere eksempler på, at de dæmoner, Jesus vil uddrive, råber af ham: “Hvad har vi dog med dig at gøre, Jesus af Nazareth! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!” (Luk. 4,33-34) – Et andet sted er det mange dæmoner, der råber: “Du er Guds Søn!” (Luk. 4, 41) – Igen et andet sted råber en dæmon: “Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg bønfalder dig: Pin mig ikke!” (Luk.8.28)
Hvad kan dette sige os om Djævelen og Jesus? I hvert fald så meget, at selv Satan har en klar mening om, at Jesus er Guds hellige – Guds søn.

De mennesker, som var tættest på ham, disciplene, må jo være dem, som bedst kan udtale sig om, hvem han var og er. I starten vidste de intet om ham, og ofte blev de forundret over det, han gjorde. Men en af de første disciple, som Jesus kaldte, Andreas, var ved første møde klar over, hvem Jesus var, og han fortæller det til sin bror, Peter: “Vi har mødt Messias“(Johs. 1, 41).

På Jesu tid gik der mange rygter om, hvad han havde gjort og sagt. Mange havde en holdning om, hvem han var. Engang, hvor Jesus er alene med disciplene spørger han: “Hvem siger folk, at menneskesønnen er? De svarede: Nogle siger Johannes Døber, andre Elias og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.” Jesus, ved, at disciplene nok kender ham bedre, og fortsætter Jesus med at spørge: “Men I, hvem siger I, at jeg er? Simon Peter svarede: Du er Kristus, den levende Guds søn.”(Matt. 16, 13-16)

Disciplene er altså efter at have lært Jesus at kende heller ikke i tvivl: Han er Messias, Kristus, den levende Guds søn.

I Bibelen er det meget få gange, Jesus direkte udråber sig selv som Messias, Kristus eller Guds søn. Men Jesus er fra sin barndom ikke i tvivl. Da han som 12-årig er med i Jerusalem og bliver “glemt” af sine forældre, finder de ham i templet, hvor han siger: “Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?”(Luk 2,49)

Et udtryk, som Jesus dog bruger om sig selv er menneskesønnen, som antyder, at han er Guds søn, kommet til jorden som menneske.

Da Johannes Døberen sender sine disciple til ham for at spørge, om han virkelig er Messias, svarer Jesus lidt uklart og dog alligevel klart: “Gå hen og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: Blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører; døde står op og evangeliet forkyndes for fattige!”(Luk. 7,20-22)

Det mest tydelige, Jesus siger om sig selv, er, da han anklages for Rådet: “Er du Kristus, så sig os det! Han svarede: Hvis jeg siger jer det, vil I ikke tro det, og hvis jeg spørger jer, vil I ikke svare. Men herefter skal Menneskesønnen sidde ved Gud den almægtiges højre hånd. Så sagde de allesammen: “Du er altså Guds søn? Han svarede dem: “I siger selv, jeg er det!” Pilatus spørger ligeledes Jesus: “Er du jødernes konge? Han svarede: Du siger det selv.”

Jesus er således ikke i tvivl om sin identitet: Han omtaler sig selv som menneskesønnen, Guds søn og jødernes konge.

 

5. Konklusion

Bibelens hovedpersoners opfattelse af Jesus stemmer dermed meget overens: Jesus er Guds søn, Kristus, Messias, Frelseren.

6. Hvilken forskel gør det, at vide, hvem Jesus er?

Nu kan I måske være spændt på at høre, hvilke gode ting, det medfører at vide, hvem Jesus er. Men jeg var nødt til at svare med denne påstand: INGEN!

For Bibelens budskab giver ingen positiv, gennembrydende forandring i dit liv, hvis du ved, hvad der står i Guds ord, eller ved, hvem Jesus er!

På Jesu tid, var der mange, som vidste, hvem han var, men det var ikke alle, for hvem det udgjorde en forskel. Det klareste eksempel, vi får givet, er Nikodemus. Han var en af farisæerne, medlem af Jødernes Råd, og han kom til Jesus om natten og sagde: “Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.”(Johs. 3,2) Jesus måtte afbryde ham, stoppe op midt i hans sunde logiske tankegang (det, at han havde bemærket, at Jesus gjorde mirakler, og at han derfor måtte være fra Gud). Jesus svarede ham: “Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.” (Johs. 3,3) Nikodemus bliver rystet, for ingen med en sund fornuft kan tro, at et menneske, der er blevet født, kan komme ind i sin moders mave igen og blive født. Han vidste blot ikke, at Jesus talte om, at der er forskel på at blive født i kødet (til det fysiske liv) og at blive født af ånden (til det åndelige liv).

Men hvordan kan det lade sig gøre? Hvordan kan man se Guds rige? Hvad skal der til for at fødes på ny? Jesus fortsætter sin forklaring, der når sig højdepunkt i ordene: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at verden ikke skal fortabes, men have evigt liv.”(Johs. 3,16)

Jesus siger altså: Det er ikke nok at vide, hvem Gud er, at kunne lægge 2 og 2 sammen. At læse Bibelen og at kunne den uden ad er ikke nok. Den afgørende faktor er troen – troen på Jesus Kristus. Og her er det selvfølgelig vigtigt at have hørt noget. Bibelen siger: “troen kommer af det, der høres”. Derfor må det være troen på, at han af kærlighed til dig og mig led og blev dræbt på korset og dermed tog straffen, som ellers var tiltænkt os: Døden. Troen på, at han besejrede døden og dermed har banet en vej for os fra jorden til Gud i Himmelen. Skylden er betalt, straffen er båret, døden er besejret. Jesus har gjort det! Han ønsker blot, at du skal tage imod! Tro på ham!